Fotosession i studie

 

 

 

 

 

 

Portrætfotografering er en udfordring. Et spørgsmål om at indfange personligheden i et foto. Derfor skal du afsætte minimum en halv time for den lille portræt serie og gerne 2 - 3 timer for den store fotosession.

 

Sammen vil vi gennemgå dine idéer og tanker om fotograferingen, vælge den eller de baggrunde som du mener, vil være gode til dine billeder. Er det guldklumpen vi skal fotografere, er det altid en god idé at have en smule legetøj med og sørge for at barnet er udhvilet, når i ankommer til studiet! Til fotograferingen, kan det være en stor fordel, hvis du har flere sæt tøj med, så du har mulighed for at skifte mellem de enkelte opsætninger. Husk også makeup børste/kam og sørg for at være udhvilet når du ankommer.

 

Da det ikke er alle der har det godt med at blive fotograferet af en fremmed, er det en rigtig gode idé, at have en ven/veninde med til fotosessionen, da det er vigtigt at du føler dig helt tryg!

Tillid og diskretion er en selvfølge, da det er vigtigt, at modeller og kunder har fuld tillid til fotografen, uanset hvilken type billeder det er.

 

Studiet ligger i forbindelse med Thiele Briller, Langgade 33, 4840 Nørre Alslev, hvor jeg har omdannet et lagerlokale til et lille fotoatelier. Jeg har investeret i professionelt udstyr, lamper og baggrunde og har derfor mulighed for at klare forskellige opstillinger og kulisser.

 

Ønsker du at høre nærmere om fotograferingen eller vil du bestille en tid, kan du kontakte mig på mobil nr. 2446 5497 eller ringe til forretningen Thiele Briller på 5443 5019 eller komme en tur forbi i forretningen.

 

 

Herunder finder du en kort gennemgang af de enkelte "sessions" i studiet..

 

Klik på de enkelte kategorier, for at se mere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Baby og Børne portrætter

  • Unge portrætter

  • Voksen portræt

Top

 

 

BABY / BØRNE PORTRÆTTER

At fotografere børn kan ofte være en stor udfordring, både for forældrene og fotografen, men ikke mindst for børnene. Der er en masse nye indtryk der skal bearbejdes, et fremmed sted, en fremmed mand med et stort kamera og en masse lys og lamper. Dette i sig selv er en stor udfordring for et barn og derfor er der her lidt gode råd til dig som forældre, ved en fotosession.
Gør ikke meget ud af at fortælle jeres barn ( 2-6 år ) at I skal til fotografen. De gør sig en masse forestillinger, og de lever sjældent op til hvad de tror de skal alligevel. De første 10 - 15 minutter er de vigtigste, så prøv derfor at give barnet al den tid der er nødvendigt. Ikke den tid du har brug for, men den tid barnet har brug for! Prøv at lade være med at sige SMIL eller DET ER IKKE FARLIGT OG GØR IKKE ONDT, da barnet så pludselig får noget mere at tænke på. Lad mig prøve ved leg / sjove grimasser eller anden kontakt til barnet, at få det til at slappe af og føle sig tilpas det nye sted. Jeg vil til at starte med henvende mig mest til dig som forældre, da barenet skal få den tro at vi kender hinanden og at det er helt "almindeligt" lige at kigge forbi i studiet for at få taget lidt billeder.
Er der tale om helt små børn / babyer, er det vigtigt at prøve at lægge tiden for fotosession uden for barnets almindelige hvile / sove tid.
Tøjet har stor betydning for det gode billede. Spraglet tøj eller tøj med store mærker (supermand, spiderman etc.) gør sig som regel ikke godt på billeder. Prøv hellere at iklæde barnet noget bekvemt og mere afdæmpet i farverne, så det er barnet og ikke tøjet der fokuseres på. Små børn er oftest bedst i lyse nuancer.
Tøjskift under en fotosession er også en mulighed, men helst ikke mere en 1 til to gange, da børn som oftest hader at få skiftet tøj. Er barnet lige startet i skole eller til en eller anden sportsgren, tag da gerne enten sportstøj, skoletaske eller andre accessories med, da barnet sikkert gerne vil vise det frem. Der er selvfølgelig også tid til at tage et par enkeltportrætter af jer hver især, hvis I ønsker dette.

Top

 

 

UNGE PORTRÆTTER

At lave et godt portræt, er en spændende fotografisk udfordring. Jeg prøver at lave portrætter, som udtrykker den unges personlighed. For at få den helt rigtige stemning i billederne er lyslægningen en meget stor del af sådan en fotosession.
Hvis du selv har ideer til et spændende billede undervejs så husk endelig at komme frem med det, da det måske lige er det der skal til for at du får de billeder du gerne vil have. Medierne har en stor indflydelse på næsten alt vi foretager os i dag og derfor har du sikkert set noget, enten på tv, internettet eller i ugebladene, som du kan bruge som inspiration til de billeder der skal tages. Har du det, så medtag gerne et print, ugebladet eller en usb nøgle med billedet / billederne på og så ser vi om det ikke er muligt at lave noget i stilen.
Når du vælger dit tøj, så tag noget med du føler dig veltilpas og afslappet i. Det vigtigste er at du selv har det godt med dit tøjvalg. Du bør medbringe flere, gerne 5 - 6 sæt, så der er lidt at vælge imellem.
Drenge: Til det mere traditionelle portræt vil dæmpede farver og afslappet tøj, være bedst, evt. kombineret med slips, hvis du er til det.
Piger: Tag de farver og det tøj som du synes bedst om. Lyse og afdæmpede farver ser rigtig godt ud.
Hvis du har noget favorit tøj så tag det endelig med, da du helt sikkert ser godt ud i det. Husk også lidt sminke, børste / kam og evt. andre accessories.
Er du lyshåret er det oplagt at lave Highkey billeder, så medbring derfor meget gerne noget lyst, let og afslappet tøj også.

Top

 

 

VOKSEN PORTRÆTTER

Ethvert portræt er en speciel opgave. Det er min opgave at indfange din personlighed og glimt i øjet. Måske du skal bruge et portræt billede som gave, nogen anderledes portrætbilleder til stuen, firmaet skal have billeder af den nye medarbejder, billede til avisen, hjemmesiden eller til pressemeddelelsen, så kontakt mig for et uforpligtende tilbud og hør om mulighederne for netop at imødekomme dit behov for professionelle fotos.

Top

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Familie

Gravid

Barnedåb

Konfirmation

Student

Bryllup

Top

 

 

Familie

Har I brug for et godt billede af familien, sammen med børnene, kun børnnene eller uden, så lad os få en snak hvor jeg hører lidt om jeres ønsker. Studiet er ideelt til små grupper (max 6 personer) og med flere baggrunde at vælge imellem, samt forskellig lysssætning, er mulighederne mange. En fordel er at prøve på at afstemme tøjet en smule i farverne, så den ene ikke kommer i meget mørkt tøj og resten i lyst, eller omvendt. Husk det vigtigste er at man føler dig godt tilpas i det tøj man har på.

Top

 

 

GRAVID

At skulle have familien forøget med en lille ny, er en helt vidunderlig følelse. Mange viser deres flotte maver til veninderne og venner, men hvorfor ikke også få en masse gode minder på tryk. Ønsker du at forevige den gravide mave så har du muligheden her i studiet eller evt. anden location. Det er maven og kroppen det handler om, men der bliver også taget andre billeder, eventuelt sammen med partneren. Der er mange muligheder for baggrunde og lyssætning, men mange vælger alligevel den helt simple Lowkey opsætning, hvor der bliver leget meget med lys og skygger i billedet. Det er helt op til dig og hvilke idéer du har til billederne. På dagen for fotosessionen er det vigtigt at du ikke tager stramtsiddende tøj på, da det efterlader mærker i huden, som kan være svære at fjerne i efterbehandlingen af billedet. Vi anbefalere du medbringer sorte og hvide langærmede T-shirt, sorte og hvide tank toppe og jeans. Måske en af din mands hvide skjorter, eller et BH sæt du føler dig godt tilpas i.

Top

 


BARNEDÅB

Billeder af dåbsbarnet i studiet, åbner pludselig for en masse nye og spændende muligheder. Der kan gøres meget med gode baggrunde og korrekt lyslægning, så her er det kun fantasien der sætter grænserne. Skal barnet fotograferes sammen med forældrene er det selvfølgelig også muligt. Vi skal bruge en lille times sid på fotograferingen, så prøv at bestil tiden til et tidspunkt hvor den lille er udhvilet og har fået sin mad, så går det hele lidt lettere. Vær en smule opmærksom på jeres påklædning, så øjet ikke fokusere på jeres tøj i stedet for dåbsbarnet.

Top

 

 

KONFIRMATION

Den store dag er overstået og måske du har lyst til at få taget nogen spændende og anderledes billeder i dit konfirmations tøj eller andendags tøjet, her i studiet. Fotograferingen foregår som en almindelig portræt / model session, hvor vi skifter opsætning af lys og baggrunde et par gang i løbet af den tid du er i studiet. Du har helt sikkert nogen gode idéer, så kom endelig frem med dem, så du får netop de billeder du kunne tænke dig.

Top

 

 

STUDENT

At få taget portræt eller modelbilleder, når studenterhuen er i hus, bliver mere og mere populært. Fotosessionen foregår som en almindelig fotosession i studiet, hvor vi inden sessionen aftaler hvordan det skal forløbe. Sammen vil vi gennemgå dine idéer og tanker om fotograferingen, vælge den eller de baggrunde som du mener, vil være gode til dine billeder. Til fotograferingen, kan det være en stor fordel, hvis du har flere sæt tøj med, så du har mulighed for at skifte mellem de enkelte opsætninger. Husk også makeup børste/kam og selvfølgelig studenterhuen og sørg for at være udhvilet når du ankommer. Da det ikke er alle der har det godt med at blive fotograferet af en fremmed, er det en rigtig gode idé, at have en ven/veninde med til fotosessionen, da det er vigtigt at du føler dig helt tryg! Tillid og diskretion er en selvfølge, da det er vigtigt, at modeller og kunder har fuld tillid til fotografen, uanset hvilken type billeder det er.

Top

 

 

BRYLLUP

Billeder af brudeparret i studie, måske som den helt almindelige portrætsession, hvor der laves billeder til takkekort, kaminhylden og bedsteforældrene, eller fotosessionen med glimt i øjet, lidt anderledes billeder og lyssætning end den man normalt ser. Idéer er der nok af, i har sikkert selv en hel masse, så lad os bare tage den derfra!

Top

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Portræt - Fashion

Top

 

 

Portræt og Fashion

Portræt og Fashion eller Glamour og Lingeri fotosessions bliver mere og mere populære, grundet mediernes store indflydelse på vores daglige gøren og laden. Flere henvender sig ang. fotosession og spørger i samme åndedrag, om jeg har mulighed for at "ændre" på deres billeder, så de virker slankere, kønnere, renere i huden osv. osv. Og ja det kan jeg, men du skal lige overveje om det egentlig er det du ønsker af en fotosession. Det naturlige skulle gerne forblive i billederne. Jeg laver ofte en nænsom glamour effekt på huden og får øjnene til at fremtræde mere tydelige og klare, efter ønske fra den enkelte, men sjældent meget mere end det. Kan jeg gøre dig til en berømt supermodel? Nej det kan jeg ikke. Men jeg kan måske hjælpe dig lidt på vej, men nogen super billeder, så du selv har mulighed for at sende lidt rundt til de forskellige modelbureauer og statist sider. Jeg har det sidste års tid haft enkelte modeller der har haft en drøm og også er gået videre med det. Nogen har fået statist roller i små reklamer, musikvideoer eller film og en enkelt er komme meget videre og et stort skridt nærmere en karriere som model. Men har det nøde at være så seriøst? Måske du bare har lydt til at få taget lidt billeder for sjov, eventuelt til facebook, din datingprofil eller som en flot gave? Alle har jo ret til at prøve noget nyt, også selv om du ikke ser dig som en kommende supermodel er du meget velkommen til at få taget billeder alligevel. Det vigtigste er ikke hvordan du ser ud, men hvordan du efterfølgende synes om billederne.

 

Her lidt inspiration til tøjvalget

Lange bukser, gerne lavtaljede slidte jeans
Nederdele, kort og lang.
Strømper, korte og lange og nylonstrømper, hvis du skal have bare ben.
Bluser, med lange og korte ærmer
Toppe og lignende.
Pænt undertøj, hvis noget af dit øvrige tøj er det mindste gennemsigtigt.
Sportstøj og badetøj.
Jakker og trøjer.
Bælter og evt. hatte eller kasketter.
Tag også lidt forskellige smykker, som passer til det tøj du har, med.
Sko og støvler med forskellige højder på hæle.
Husk at medbringe tøj, sko og smykker som passer sammen i farverne, og som passer til din hudfarve og dit “humør”.

Ellers er tøj som du føler dig lækker i og som du har det rigtig godt med at have på, som regel det bedste og giver de bedste billeder!!...

 

 

 

 

Top


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Generel info

  • Bliver du forhindret i at møde til den aftalte tid, så husk at ringe / sende en sms om at du bliver forsinket.

  • Hvis muligt, prøv at få lidt hvile dagen før og op til fotosession. Billederne bliver meget bedre hvis dine øjne er klare og du virker frisk og veloplagt.

  • Til fotograferingen, er det en god idé, hvis du har flere sæt tøj med, så du har mulighed for at skifte mellem de enkelte opsætninger. Husk også makeup, børste/kam, smykker og andre accessories, hvis du har noget specielt du gerne vil have med på nogen af billederne.

  • Tøjet du vælger at tage med, skal være noget du føler dig veltilpas i (prøv det hjemmefra, så det passer!) og som du mener, vil gøre sig godt på netop de billeder du vil have taget. Det kan være alt lige fra bukser og T-shirt til den fine kjole og stiletter, alt efter din smag. Tag hellere for meget end for lidt med.

  • Ikke alle har det godt med at blive fotograferet af en fremmed, derfor er det en rigtig god idé, at have en ven/veninde eller forælre med til fotosessionen, som samtidig kan hjælpe med god inspiration og se med andre øjne på din opstilling/positur, tøjvalg osv. men vigtigst af alt, kan få dig til at føle dig helt tryg!

  • Det er vigtigt at huske på, at det hele tiden er dig der styre fotograferingen. Du har sikkert nogle idéer om hvordan du kunne tænke dig det skal forløbe og sikkert også nogle tanker om hvordan du ønsker at billederne skal blive. Jeg er der med kameraet for din skyld og ikke omvendt.

  • Der udfyldes altid en modelkontrakt / release før fotograferingen. Hent den her obligatoriske kontrakt

  • Er du under 18 år har du en af dine forældre eller værge med, som står for den endelige underskrift på kontrakten. Dette er obligatorisk og ikke til debat!




Top

 


Betingelser


  • Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer, medmindre andet er skriftligt aftalt.

  • Studiefotos.dk har den fulde ejendomsret til alle billederne i gallerierne på siden, samt billeder fra fotosessionen. Alle fotos er underlagt gældende "Lov om ophavsret".

  • Ved al offentliggørelse skal copyright / kilde angives som Palle Thilqvist / Studiefotos.dk Det gælder både for trykte og digitale medier! I mappen web/small på din billed-cd er billederne forberedt til anvendelse på Internettet. Logoet på disse billeder må ikke forsøgt fjernet! Uredigerede billeder må kun offentliggøres med teksten ”uredigeret” i øverste venstre hjørne!!

  • Billeder må ikke udsættes for sammenklipning, sammenkopiering eller elektronisk manipulation uden at dette anføres i forbindelse med offentliggørelse.

  • Billeder kan efter køb, af privatperson, benyttes privat efter eget ønske (også til kopiering til familie og venner.)

  • Billeder brugt på nettet eller i trykte medier uden kildeangivelse eller hvor logoet er blevet fjernet, vil uden varsel blive faktureret med 550,- kr. pr. stk.

  • Billedet må ikke bruges til offentliggørelse i trykte medier, uden forudgående prisaftale, med mindre der er tale om modellens private portfolie / modelmappe.

  • Ved offentliggørelse i trykte medier, skal et eksemplar af publikationen fremsendes vederlagsfrit til Studiefotos.dk v/Palle Thilqvist, senest 14 dage efter anvendelse.

  • Det er ikke tilladt at deeplinke / inlinelinke til de enkelte billeder på studiefotos.dk

  • Som udgangspunkt leverer studiefotos.dk digitaliserede billeder på CD eller som download.

  • Finder du billeder på siden som du mener, er anstødeligt, upassende, eller mener du at jeg på nogen måde krænker dig eller din ære, vil jeg bede dig om at kontakte mig og jeg vil hurtigst muligt sørge for, at billedet bliver fjernet fra min side.

  • Ansvaret for anvendelse af de af Studiefotos.dk solgte billeder samt rettighederne hertil, påhviler fuldt og helt køber. Brugeren har det fulde ansvar for fejlagtige og ærekrænkende tekster i forbindelse med offentliggørelsen.

Top

 


Levering

  • Du modtager efter fotograferingen et lille kopi af alle billederne på din medbragte usb nøgle, så du i ro og mag kan sidde hjemme og se dem igennem. Ud af "udvalgsbillederne" skal du vælge det antal som jeg skal have numrene på. Disse billeder giver jeg efterfølgende en nænsom retouchering, hvor uønskede detaljer fjernes og evt. sluttes af med et ”glamour” filter. Konvertering til sort/hvid – sephia toning samt anden beskæring end originalbilledet udføres efter ønske.

  • Se forskellige muligheder for retouchering her

  • Fotograferingen i studie foregår i Nørre Alslev på Falster. Studiet ligger i forbindelse med vores forretning Thiele Briller & Kontaktlinser, Langgade 33, 4840 Nørre Alslev. Find Vej

  • Fotografering sker kun efter aftale og jeg er i forretningen / studiet alle hverdage fra kl. 10.00 til kl. 17.00

  • Ønsker du at høre nærmere om fotograferingen eller vil du bestille en tid, kan du kontakte mig på
    mobil nr. 2446 5497 eller ringe til forretningen Thiele Briller på 5443 5019 eller bare komme en tur forbi i forretningen. Du kan også sende mig en mail, ved ved at klikke her

:0) Palle

 

Top

 

 

 

Din Hestefotograf - CTFoto.dk